KLUBTURNERINGSREGLEMENT
§ 1
Der spilles
-
en efterårsturnering med start i august
-
en forårsturnering med start i januar
-
en sommerturnering med start i maj.
Vinderen af forårsturneringen bærer titlen: KLUBMESTER.
§ 2
Der spilles efter FIDE’s regler for skakspillet.
Det gældende reglement for DSU’s EMT og koordinerede turneringer følges.
§ 3
Turneringskomiteen udpeges af klubbens generalforsamling (2 medlemmer) og af bestyrelsen (1 medlem).
Turneringskomiteen træffer afgørelse i alle spørgsmål, som indankes for den, eller som turneringslederen ikke kan afgøre.
Hvis en spiller opfører sig usportsligt eller nægter at efterkomme en afsagt kendelse, kan TK give den pågældende spiller en advarsel eller udelukke spilleren fra koordinerede turneringer i et givet tidsrum. Advarslen eller udelukkelsen meddeles skriftlig med begrundelse direkte til spilleren; kopi sendes til RKF og spillerens klub.
§ 4
Spillet begynder kl. 19.00 (såfremt intet andet er aftalt mellem spillerne og turneringslederen). Der indrømmes en respittid på en time. Urene skal startes kl. 19.00.
Bræt og brikker stilles op af spillerne.
§ 5
Afbud skal i passende tid før meddeles modstanderen. Den afbudsgivende spiller skal sørge for aftale om ny spilledato.
Udeblivelse uden gyldigt afbud og uden gyldig grund til manglende afbud betragtes som usportslig optræden.
§ 6
Alle spillede partier DSU-rates og k§ 6
Alle spillede partier DSU-rates og kan efter bestyrelsens bestemmelse ELO-rates, hvis muligt.
§ 7
Efterårsturneringen afvikles i én stor åben gruppe med 9 spillerunder efter accelereret Dansk Schweizer.
Forårsturneringen afvikles som en alle-mod-alle-turnering med 9 spillerunder i 10- mandsgrupper, alt efter tilmeldinger og indplaceret efter ratingtal. Laveste gruppe dog eventuelt med et andet deltagertal efter accelereret Dansk Schweizer eller Monrad-systemet.
Sommersturneringen afvikles som en alle-mod-alle-turnering med 5 spillerunder i 6- mandsgrupper, alt efter tilmeldinger og indplaceret efter ratingtal. Laveste gruppe dog eventuelt med et andet deltagertal efter accelereret Dansk Schweizer eller Monrad-systemet.
§ 8
Betænkningstiden er 2 timer til de første 40 træk, derefter ½ time til resten af partiet.
Der er noteringspligt.
§ 9
Udsatte partier skal være afviklet inden sidste runde.
§ 10
Præmiefordeling
Med mindre andet er fastsat deles præmierne i tilfælde af ligestilling på følgende måde:
I alle-mod-alle-grupper deles kontante præmier, mens fordelingen af eventuelle ærespræmier
afgøres ved Sonneborn-Berger-korrektion.
I øvrige grupper fordeles præmier ved almindelig korrektion.
§ 12
Vinderen - ved remis den spiller, der førte de hvide brikker - skal straks ved partiets afslutning påføre resultatet på begge rundekort.
§ 13
Reglementet har virkning fra den 1. august 2008.
Således vedtaget på bestyrelsens møde den 13. august 2008