Årene 1903-55

 

Af Steen Højmark og Nils Linde Olsen fra festskriftet 78 med enkelte ændringer af Per Arnt Rasmussen og Poul Skovsgaard

De første 50 år

Klubben blev stiftet den 24 marts 1903 (samme år som Jydsk Skak Union der snart omdøbtes til Dansk Skak Union) af redaktionssekretær Johs.Nielsen, stud. jur. Post (klubbens første formand) og overretssagfører Mathiasen.
Om sidstnævnte hedder det i Næstved Skaknyt april 1974, at han på det stiftende møde meddelte at han ikke kunne spille skak.
Klubben kom på trods heraf dog hurtigt i gang og man gjorde store fremskridt. I 1906 vedtoges på en generalforsamling at også damer kunne blive medlemmer.
Hver klubaften indledtes de første år med en gang mad og en gang L’hombre, hvorefter man gik over til skakken.

Skakbladet nr.4, Oktober 1908:
Næstved Skakklub har indmeldt sig i Unionen. Klubben har 20 Medlemmer og holder møde hver torsdag aften på Hotel Dania.
Bestyrelsen består af Redaktionssekretær M.Strandskov-Nøhr, Læge Glente og Lærer Thiesen. Klubben indgår i 5.Kreds.

Omkring 1910 stagnerede klubben medlemsmæssigt, men efter et par år startede en god periode, der varede frem til omkring 1950, hvor fjernsynet kom til og udkonkurrerede skakken.


Den mest prominente skakgæst i Næstved Skakklub har været verdensmester Emanuel Lasker, der gæstede klubben i to dage, d. 21. og d. 22. november 1919.
Den første dag spillede han simultan mod 26 spillere fra Næstved og omegn. Verdensmesteren vandt de 24.
Andendagens program var et parti mod Dr. 0. H. Krause, der tabte efter at fejltræk. Disse kampe betød en stor medlemsfremgang.

11-3-1928 havde klubben engageret stormester Friedrich Sämisch til at spille 10 blindpartier. Ved de fleste af de partier, klubben spillede, havde to medlemmer s1ået sig sammen. Kampen varede ca. 6 timer, og Sämisch vandt 7 partier, han tabte kun et.

Aron Nimzowitch har besøgt klubben to gange, i 1922 og 1930. Han gav simultanopvisninger begge gange og tabte kun et parti. Det var til en 16-Arig skoleelev i 1922, som 15 år senere skulle blive danmarksmester; navnet er selvølgelig Poul Hage.


1931-32 spilledes for første gang efter Monrad-system i klubben.
Kontingentet faldt fra 10 kr. årligt til 8.

I hvert fald indtil 1934 spillede man 2 runder mod hver modstander - 1 x Hvid og 1 x Sort. Fx i årets tårnturnering mod Slagelse, vi vandt efter hård kamp 10½ - 9½.
Disse matcher har i øvrigt været i gang siden 1909, og det er kun få år, man har undladt at afvikle dem.

Siden 1910 har man spillet om enten en pokal eller et ur, og kun en gang har Næstved Skakklub afgivet et ur, det var i 1972!
Det kunne lyde overlegent, men mange af kampene har været meget jævnbyrdige, og den

 

helt store forskel i spillestyrke mellem de to klubber har der ikke været tale om.


Skakure anskaffede man i 1934. Et af de gamle ure står stadig i skakklubben og ligner noget meget ældre.

i 1939 under formanden overassistent F. Willumsen, senere formand for Dansk Skak Union afholdt Næstved Skakklub Danmarksmesterskabet i Skak på "Bygningen". Begivenheden er beskrevet af Poul Hage under menupuktet: Turneringer.


Vinterturneringen 1944-45 blev 4 måneder forsinket pga krigens restriktioner, som bl. a. påbød skakaftener sluttet kl. 21.


Næstved Skakklubs 40 års jubilæum markeredes ved en stilfuld og festlig sammenkomst mandag aften på "Bygningen".
Der blev udnævnt tre æresmedlemmer.
Ved samme lejlighed overrakte bankdirektør Munck Petersen et gavebrev på 100 kr. til indkøb af skakure. Inspektør Laurits Larsen fulgte direktørens eksempel ved at stille et beløb til rådighed til anskaffalse af et skakur. Også den daværende formand F, K. Willumsen gav klubben et skakur.
Festen blev afsluttet med en rask lille lynturnering, som vandtes af Aksel Carlsen.


Første "bymesterskab" blev afholdt i 1945.

På generalforsamlingen 1947 beklagede man, at det var så koldt på spilleaftenerve, at man måtte beholde overtøjet på, hvorfor medlemmerne ofte blev hjemme, hvilket gav turneringslederen mange bryderier.

Efter krigen var der udover mangel på brændsel også knaphed på andre ting, bl.a. tobak. Bankdirektør Strüwing forærede klubben en halv kasse ægte cigarer, som blev delt til 1. præmier i 1. og 2. klasse.

I 1948 var Anders Binderup dirigent på generalforsamlingen. Det har han været mange siden, sidst i 1975.

I 1953 fejredes 50-års jubilæet med en fest. Fruerne var med. For 5 kr. pr. kuvert fik man suppe, steg og is. Derefter var der dans.



Opdateret d. 18.3.2007

 

Årene 1955-65

af Anker Nielsen i festskrift 1978


Efterkrigsårene

Kære Næstved Skakklub. Jeg ønsker dig hjertelig til lykke med de 75 år. Du bærer din alder godt og er sprængfyldt af energi. Jeg har jo kendt dig i ca. en trediedel af din tid, og mangt og meget har vi haft tilfælles.

Jeg begyndte at spille skak i en sen alder. Det var i krigens tid i Maribo. En dag lærte jeg den bekendte spiller ERNST SØRENSEN* at kende. Det gav mig lyst til at melde mig ind i klubben. Jeg blev så glad for klubben, at jeg, da jeg i 1954 blev forflyttet til Næstved, straks meldte mig ind i Næstved Skakklub.

Den daværende formand var den markante AKSEL CARLSEN, papirmøllen. Der er nok endnu nogle medlemmer, der husker ham. Han var en spiller om en hals, en dejlig mand.

Ved den første generalforsamling, jeg deltog i, foreslog han mig som formand, selv om jeg var splinterny i klubben. Jeg modtog valget, selv om jeg var på ny og ukendt grund. Nogen skulle jo gøre arbejdet. Jeg syntes, at der var en del, der kunne gøres for at forbedre klublivet og spillestyrken.

Klubben holdt dengang til i et loftværelse øverst i "Bygningen" (det nuværende Kvickly (Kobberhjørnet i 2006)).
Materialer var det småt med. Vi havde kun få skakure. Jeg mindes det ene, der lignede to sammenvoksede vækkeure med løvefødder og gesvejsninger. Vi har det vist endnu.
Generalforsamlingerne samlede som regel ca. 10 fremmødte incl. bestyrelsen. Sjældent var der nogen diskusion. Det var sløjt med den organisatoriske interesse.

Det var godt nok at have ønsker; men økonomien begrænsede disse ønsker. Kontingentet var lille. Såvidt jeg husker, ca. 12 kr. pr. halvår. Heraf skulle unionen og hovedkredsen have hver sin del. Vi skulle selv betale husleje. Der var ikke noget, der hed kommunetilskud, og vi var kun ca. 30 medlemmer. Så der var ikke meget at rutte med.
Den ringe tilslutning skyldtes nok, at der var 3 skakklubber i hyen, nemlig Arbejdernes Skakforening, Maglemølle Skakklub og så os. Hver for sig var vi for små og førte en ret kummerlig tilværelse.
Bedre blev det ikke, da fjernsynet holdt sit indtog, og nyhedens interesse holdt tilslutningen nede. De to andre klubber forsvandt, men vi klarede det med nød og næppe.

Besvær var der også. Vi blev smidt ud af vores lokale, som vi havde til en lav pris. Værten syntes nok, at det gav for lidt. Så begyndte vor vandring fra lokale til lokale. Nogle var for dårlige, og andre var for dyre. Jeg kan nævne Sass.hotel, (det nuværende Tower Pub ). Logen på Vordingborgvej, cafeteriet i Herlufsholmhallen, K.F.U.M. i Jernbanegade. I nogle år holdt vi til på vandrerhjemmet, hvor vi ved borgmester SVEND HANSENS assistance slap ind, selv om lokalerne var beregnet for ungdommen. Det kunne vi ikke som nu prale af. Det gik indtil, D.U.I. skulle bruge dem, og så røg vi ud. Det var ellers gode lokaler, men der var den hage ved det, at vi hvert år skulle søge om dem og vidste ikke før omkring d. 15. oktober, om vi kunne få dem, og vi skulle være ude 1. maj, hvor vandresæsonen begyndte.

Alt det rakkeri gav nerver for at finde noget, som vi kunne bruge. Vi måtte sommetider flytte midt i sæsonen. Den nu kendte holdturnering var begyndt, og jeg måtte altid huske på, at meddele gæsteklubberne, hvis vi var flyttet, om den nye adresse. Enkelte gange måtte vi skaffe midlertidige lokaler, fordi vandrerhjemmet var lukket for os.

Nå, vi slap igennem med skindet på næsen, og alting ser anderledes ud i dag.

Før holdturneringen blev indført havde man forskellige stævner, såsom amtskredskampe og hovedkredskampe, der samlede mange deltagere. Stævnerne blev holdt om søndagen og varede det meste af dagen. Der var god lejlighed til at træffe en masse spillere, som man ellers ikke ville få at se.

Lad mig også i den forbindelse nævne, at Skælskør Skakklub afholdt et sommerstævne i Skælskør Lystskov. Jeg har ladet mig fortælle, at man i sin tid havde damer med, dog ikke som spillere.
Damerne blev sendt i skoven, mens mændene spillede skak og fik en bajer eller to. Derefter var der fællesspisning og en svingom. De gammeldags stævner havde en atmosfære, der nu er gået tabt. Vi fulgtes jo ud og hjem med tog eller bus. Var nogen blevet tidligt færdige, fik man sig et slag kort eller billard. På vejen hjem gik munden om dagens oplevelser.

De tre klubber afholdt hvert år i fællesskab en bymesterturnering. Det skete på papirfabrikken, hvor vi havde gratis lokaler. Det var jo vigtigt. Den samlede også interesse udenbys, bl. a. deltog der altid spillere fra Præstø, der af og til huggede mesterskabet.

Jeq må heller ikke glemme den årlige match mod Slagelse, den såkaldte "Tårnturnering". Den var (er! Red.) noget særligt, man må jo huske på, et der ikke var så meget samkvem mellem klubberne. Forøvrigt hørte Slagelse ikke til 2. hovedkreds. Denne turnering er meget gammel. Den var altid spændende, og vi tævede hinanden med skiftende held.

Jag har nu fortalt lidt om lidt om livet i Næstved Skakklub for den tid, hvor jeg var formand. Enkeltheder kommer jeg ikke ind på; man må jo begrænse sig.

Til slut vil jeg gerne rette en dyb følt tak til de bestyrelsesmedlemmer og andre, der efter min tid som formand har gjort et stort og uselvisk arbejde for klubben.


* Ernst Sørensen var landsholdsspiller i slutningen af 30-erne sammen med Øjvind Larsen. Broderen Poul Larsen, Askø, senere danmarksmester i Korrespondanceskak, spillede også i Maribo. Poul Hage fortalte, at det danske Landshold og andre landshold strandede i Argentina under skakolympiaden, da 2. verdenskrig brød ud. Øjvin Larsen havde penge, og tog flyet hjem. For Ernst Sørensen tog det noget længere tid, det meste af et år, han måtte arbejde på et skib for at komme hjem.
Maribo Skakklub var sammen med Vordingborg i mange år nogle af de stærkeste provinsklubber. Ernst Sørensen var i rigtig mange år af stor betydning for skakken i Maribo.


Opdateret d. 18.3.2007

 

Ja, det var dengang Næstved havde Gardehusarkasernen og de ridende gardehusarer i flotte uniformer i byen. Nu har vi kun husarerne tilbage!

Årene 1969-75

Poul Skovsgard

Tiden på Kildemarksskolen

Næstvedturneringen i 1969 blev afholdt på KFUM i jernbanegade, og havde meget stor tilslutning med 74 deltagere. I første klasse var der tilslutning fra Sorø, som dengang var regionens stærkeste klub. Men også Præstø var repræsenteret. I 3. klasse så man spillere fra Fensmark og Glumsø. De udenbys løb med de øverste 6 pladser. Ikke siden har der været samme invasion. Jeg selv deltog for første gang i klubben og fik en delt 7. plads. Det store deltagerantal i denne turnering fortsatte i denne periode.

Den 8. september umiddelbart efter Næstvedturneringen blev afholdt generalforsamling i KFUM. Det var det sidste besøg i de lokaler. Ugen efter startede man på en ny klubaften: mandag i kælderen på Kildemarksskolen, tidligere havde man spillet om onsdagen.
Der var 7 mand i bestyrelsen. Den nye formand var Ove Mortensen. Foruden bestyrelsen var der også en ikke spillende turneringsleder, nemlig Niels Ørding. Der pga. forbud mod for store sindsbevægelser ikke måtte spille seriøs skak.

Årene på Kildemarsskolen huskes for de intense klubaftener. Næsten alle deltog i klubturneringen. Der spilledes i 10-mands grupper i en efterårs- og forårsturnering. Nogle klasser var dubbleret, f.eks. 2 3.klasser. Antallet af spillere lå i de forskellige år fra nogle og 60 til 80 deltagere.
Midt på aftenen blev spillet afbrudt og man gik til kaffepause. Der kom en dame og lavede kaffe til hele klubben med kage osv. Her gik snakken lystigt, og fænomenet var godt for klublivet.

Det første år havde man også en løbende lynturnering. Saml 4 mand og spil en lynturnering. Resultatet summede op. Per Dubøl havde samlet 112½ point i forårssæsonen 1970. Denne blev senere afløst af en handicapturnering. Lunturneringen blev senere taget op igen.

På holdkampsfronten stillede Næstved med 5 8-mands hold. 1. holdet spillede i mesterrækken, og de andre hold klarede sig ikke just fremragende.

November 1971 nåede klubben op på 100 medlemmer, heraf 4 kvindelige og over 30 juniorer.

I 1972 spillede 1. holdet sig igen op i 3. division. Samme forår havde vi besøg af Jens Enevoldsen, der holdt foredrag. Ellers var simultan med både Bent Larsen, Ole jacobsen og Sven Hamann nogle af årenes højdepunkter.
Jens Enevoldsen kunne fortælle at Næstved skakklub kunne glæde sig. Poul Hage var netop gået på pension fra sin lægepraksis på Bornholm og agtede at bosætte sig i Næstved, hvor hans bror stadig havde praksis. Samtidig fortalte han, at Poul Hage var en af de spillere Enevoldsen havde negativ score imod. Han vidste ikke om Poul Hage agtede at spille igen, eller hvor meget glæde vi ville få af ham.

Folk i Klubben anede stort set ikke hvem Poul Hage var. Hans 4 danmarksmesterskaber og tidligere medlemsskab af Næstved Skakklub lå tilbage før krigens tid. Men det skulle vise sig, at Poul Hage kom til at spille en endog meget stor rolle i klubbens liv de næste mange år.
1. år spillede han 2. bræt på 1. holdet. Klubmesteren skulle spille 1. bræst mente han. Men derefter satte han sig i en årrække solidt på den plads, med mange fremragende partier som resultat. Poul Hage stabiliserede holdet i den grad, at vi holdt os i 3. division i rigtig mange år.
Han øste af sin skakforståelse og skakviden og var en flittig skribent i Skaknyt. Ingen tvivl om, at han var med til at højne skakniveauet i klubben.

Samme år bliver Preben Petersen formand for 2. hovedkreds og med sig i hovedkredsbestyrelsen har han Helge Olsen.
Samme Helge Olsen bliver klubturneringsleder efter Ørding, der dør i foråret.
Tommy Dunk overtager formandsposten i klubben.

Under Tommy Dunk afholdes sæsonafslutninger med damer forskellige steder rundt i og omkring Næstved.

I 1973 optræder John Holmberg med sin klubratingliste. I mange år er det en uofficiel liste. Styrkelisten sættes ved siden af.

1975 overtager John Balle formandsposten, og klubben flytter til Nøddeskovsskolen.


Opdateret d. 18.3.2007

 

Kildemarkskolen, hvor klubben nåede op på 100 medlemmer. Det var i 1971.

Poul Hages erindringer

Hage i Skaknyt 1974

Erindringer fra Næstved Skakklub

Da jeg er den af vore nuværende medlemmer, som først har sat sine ben i klubben, er det måske af interesse for mine klubfæller at blive delagtiggjort i de følgende erindringer om min første kontakt med foreningen.
Alt hvad jeg skriver, hviler på hukommelsen, hvorfor det er klogt at tage forbehold over for små erindringsforskydninger, som måske kan berigtiges af klubbens protokoller.

Jeg lærte at spille skak, da jeg var 5 år gammel, men først i mit 12.-13. år synes min interesse for vort gamle spil for alvor af være vokset; jeg husker i hvert fald, at jeg til min 13-års fødselsdag i 1919 fik min første skakbog. Fra 1916-23 var jeg elev på Herlufsholm hvor skakspillet nærmest førte en skyggetilværelse.
En stimulans for min skakinteresse var det, at en af mine klassekammerater var søn af Næstved Skakklubs formand, dr. Glente. En gang blev min kammerat og jeg inviteret til at være hans modstanderei et konsultationsparti. Glente bestemte i den bedste hensigt, at hans søn skulle udpønse trækkene, hvorefter jeg allernådigst fik lov til at flytte brikken. Denne rollefordeling huede mig ikke, og da skæbnen magede det således, at vi i 1923 blev klubfæller i København, tog jeg en frygtelig hævn.

Det gjorde et stort indtryk på mig, da Glente fortalte, at han engang før en simultanforestilling i Næstved Skakklub havde haft verdensmesterskabskandidaten, den polske stormester Rubinstein til middag. Måltidet var ganske vist forløbet i pinlig tavshed, ikke på grund af sprogvanskeligheder, men fordi mesteren principielt kun åbnede munden, når han skulle spise eller drikke.

At blive medlem af Næstved Skakklub lod sig i min skoletid ikke realisere, men gennem den lokale dagspresse fulgte jeg med i, hvad der skete i klubben. Næstved havde dengang ikke færre end 4 dagblade, af hvilke "Næstved Tidende" ofrede mest spalteplads til Caissas ære, og fra den kilde erfarede jeg, at klubben i 1919 gæstedes af verdensmesteren Emanuel Lasker, og at vor berømte teoretiker dr. Krause fra Vordiangborg af og til aflagde foreningen er besøg.
Med interesse fulgte jeg et parti mellem Næstved Skakklub og en mig ubekendt forstander Kristensen fra Toksværd. Kampen fandt sted i begyndelsen af 20erne, og trækkene offentliggjordes dagligt i "Næstved Tidende". Partiet endte uafgjort efter forviklinger så uigennemskuelige, at jeg fyldtes af stum forbavselse over, at skakspillet også på Næstved-kanten kunne dyrkes med en sådan genialitet.

Den 22. april 1922 fik Næstved Skakklub besøg af den lettiske stormester Nimziwitsch, der gav simultanopvisning på hotel Axelhus. Lidt benovet indfandt jeg mig og indhentede tilladelse til at prøve kræfter med berømtheden.
Klubben formåede kun at stille med 21 modstandere, og Nimzowisch, som var en meget hurtig simultanspiller, gjorde sig færdig på et par timer med det resultat, at 18 partier var vundet, 2 spillet remis og kun 1 tabt.
Skæbnen ville, at jeg var eneste vinder, en bedrift som vakte en vis opsigt, da jeg kun lige var fyldt 16 år. Af partiet, som i det følgende gengives, vil man imidlertid let kunne se, at gevinsten ikke skyldes genialt spil fra min side, men derimod det faktum, at stormesteren efter min ringe behandling af spilleåbningen med rette mente at kunne betragte mig som et let offer.

Lad os kaste et blik på partiet, som bringes med enkelte kommentarer

Aljechins forsvar.
Hvid: Poul Hage Sort A. Nimziwisch

1. e2-e4 Sg8-f6
2. Sb1-c3
Aljechins forsvar havde jeg aldrig før været præsenteret for og vidste ikke, at hvid bedst spiller 2 e5.
2. - d7-d5
3. e4xd5 Sf6xd5
4. Sg1-f3 Sd5xc3
5. b2xc3 e7-e6
6 d2-d4 ?
A
f Tarrasch' lærebøger havde jeg fået indpodet, at man så hurtigt som muligt skulle søge at kontrollere midterfelterne med sine bønder. I løbet af få træk undermineret Nimzowisch dog den stolte centrumsbonde efter alle kunstens regler.
6. - c7-c5!
7. Lc1-e3 Dd8-a5
Hvid er overspillet og burde gå til grunde på grund af det vaklende centrum og den svage c-linie.
8. Dd1-c1

Et naivt forsøg på at redde situationen ved hjælp af en taktisk finesse.
8. - Da5xc3+??
Sort er for sejrssikker og mener at kunne trække uden at tænke.
9. Le3-d2 Dc3xa1
10.Dc1xa1
Hvid har vundet dronningen for et tårn. Selv en Nimzowisch kunne ikke klare dette minus og opgav i 28. træk. Jeg erindrer, at min modstander før udførelsen af sit 8. træk straks fjernede den hvide c-bonde, derpå faldt han i dybe tanker, rystede opgivende på hovedet og anbragte tilsidst sin dronning på c3. I vore dage ville mange stormestre uden videre have sat den skæbnesvangre bonde tilbage på brættet og fundet et andet træk, men Nimzowisch var en redelig karakter, som altid under simultanopvisninger respekterede spillets regler.

Året efter den lettiske mesters gæsteoptræden fik Næstved Skakklub besøg af Tysklands unge håb Fritz Sämisch, der var blevet kendt for sine evner som blindspiller. Jeg indfandt mig på "Vinhuset", der denne gang var skuepladsen, men måtte nøjes med at være tilskuer. Let og ubesværet gennemførte Sämisch sine 10 partier uden bræt og brikker, en storartet propaganda for vort ædle spil.

Af de medlemmer, jeg under mine besøg i klubben hilste på, erindrer jeg de to lærere H.K.Hansen og Thiesen samt klubbens førende spiller sparekassebogholder Strüwing. Derimod så jeg intet til foreningens dengang mest kendte medlemmer, redaktør Nøhr og trafikassistent Hagen.
Der skulle nu gå næsten 10 år før jeg genså Næstved Skakklub.


I 1931 og 1932 tilbragte jeg ialt ca 1½ år i Næstved. Et par dage efter min ankomst mødte jeg på gaden boghandler Børner, en god Næstved-borger med interesse for alt, hvad der foregik i byen. Skønt Børner ikke var medlem af skakklubben, foreslog han straks , at jeg skulle prøve kræfter med Næstved Skakklubs topspiller Aage Stampe.
Der blev hurtigt arrangeret en match, som kom til at omfatte 20 partier. vi spillede under turneringsmæssige forhold med en betænkningstid på 20 træk i timen. Det lykkedes mig at gå ud af kampen med cifrene +18 =2 -0 .
Stampe havde nok fortjent et lidt bedre resultat, men jeg var på den tid i god træning og havde de foregående år haft lejlighed til at veksle en række udbytterige partier med Danmarks stærkeste spillere, ligesom jeg i 1930 ved de nordiske holdkampe i Stockholm havde haft min debut på det danske 4 mands landshold.
Stampe var en iderig spiller med god teoretisk ballast, men for svag i slutspillet. Med sin daværende styrke ville jeg tro, at han kunne have gjort fyldest som nr. 4 eller 5 på Næstved Skakklubs nuværende divisionshold. Et par år efter vor match bosatte Stampe sig i Helsingør og erhvervede som medlem af den stedlige skakklub titlen "Dansk Mester"

(Poul Skovsgaard: Før ratingtallenes tid var hirakiet i dansk skak bygges således op, at man kvalificerede sig ved påsketurneringerne: Øverst Landsholdsklassen, hvor man kunne kalde sig landsholdsspiller. Hertil blev man kvalificeret ved at vinde den/de underliggende mesterklasse/r. Spillere herfra kaldtes Mesterspillere, eller "Dansk Mester", som Poul Hage skriver. Underliggende klasser var 1.-2.-3. osv. Juniorklasse 1 gav også adgang til mesterklassen. I 1960 ved DM i Nykøbing F. var der 2 mesterklasser på hver ca. 28 spillere. Ernst Sørensen Maribo spillede i 1. klasse, så mestertitlen var virkelig noget. Jørn Sloth spillede i junior 1.)

Næstved Skakklub havde i 30erne livlig kontakt med Vordingborg Skakklub, hvorimod jeg ikke har indtrykket af, at man i de år dystede med klubben i Slagelse. Vordingborg Skakklub havde dengang som nu en række udmærkede spillere. Den stærkeste var klubbens energiske formand, dr. Hakon Nissen, med hvem jeg 2 gange som medlem af Næstved Skakklub havde lejlighed til at krydse klinge; det første parti vandt jeg, medens det andet efter hårdnakket kamp endte som remis.
Her bringes et parti fra min match mod Stampe samt mit gevinstparti mod Nissen.

Grünfeldindisk
Matchparti spillet i Næstved d. 28. juli 1931.
Hvid: Aage Stampe Sort Poul Hage

1. d2-d4 Sg8-f6
2. c2-c4 g7-g6
3. Sb1-c3 d7-d5
4. Lc1-f4 c7-c6
5. e2-e3 Lf8-g7
6. Dd1-b3 0-0
7. Sg1-f3 Dd8-a5
Hvid har spillet solidt og fornuftigt og opnået en lille fordel.
8. 0-0-0
Dette træk frembyder dog en vis risiko, da kongestillingen efter den lange rokade er lettere at angribe end efter den korte rokade. 8. Le2 fulgt af 9. 0-0 ville give godt spil.
8. - Sb8-d7
9. Lf1-d3 d5xc4
10. Ld3xc4 Sd7-b6
11. Lf4-c7
Denne løberekspedition gendrives af sorts følgende springermanøvre. Afbytningen på b6 er ufordelagtig for hvid.
11. - Sf6-e8
12. Lc7-d8 Se8-d6
13. Ld8xb6 a7xb6
14. e3-e4
I en stilling, som allerede er kritisk, begår hvid en fejl, der ikke alene koster en bonde, men også svækker den vigtige diagonal a1-h8.
14. - b6-b5
15. Lc4-d3 b5-b4
16. Sc3-e2 Lc8-e6
Stærkere end at slå på a2.
17. Db3-c2 Lg7-h6+
18. Sf3-d2 Da5xa2
19. f2-f4 Tf8-c8
20. b2-b3 Da2-a7
Et godt baghold for dronningen.
21. Dc2-b2 c6-c5
Med c-bondens fremmarch til c4 fremtvinges afgørende linieåbning.
22. d4-d5 Lh6-g7
23. Db2-b1 c5-c4!
24. b3xc4 Da7-e3
25. Kc1-c2
Hvid er forsvarsløs.
25. - Ta8-a3
26. Sd2-f1 Tc8xc4+
27. Ld3xc4 Ta3-c3+
28. Kc2-b2 Sd6xc4+
29.
Kb2-a1 Tc3-a3+ mat.

Løberdiagonalens triumf.
----------------

Dronninggambit
Spillet i Næstved den 23. marts 1931.
Hvid: Poul Hage Sort: H. Nissen

1. d2-d4 Sf8-f6
2. c2-c4 e7-e6
3. Sb1-b3 d7-d5
4. Lc1-g5 Lf8-e7
4.- Sdb7 ville harmonere bedre med sorts følgende 2 træk.
5. e2-e3 c7-c6
6. Dd1-c2 Dd8-a5
7. Sg1-f3 Sb8-d7
8. Lf1-d3 d5xc4
9.
Ld3xc4 Sd7-b6
Ikke i overensstemmelse med stillingens krav.I ortodoks dronninggambit består sorts problem i at få udviklet løberen på c8, til dette formål burde sort derfor rokere og senere søge at gennemføre e6-e5 eller c6-c5.
10. Lc4-d3 Sb6-d5
11. Dc2-b3 0-0
12. 0-0 Tf8-d8
Her kunne spilles 12. - Sxc3; 13. bxc3, c5 Hvid ville dog bevare de bedste udsigter.
13. e3-e4 Sd5-b4
14. Ld3-b1 c6-c5
Nu kommer dette træk for sent; hvid har allerede forstærket sin stilling afgørende og går med sine følgende træk over til angreb.
15. e4-e5 Sf6-d5
16. Lg5xe7 Sd5xe7
17. d4xc5 Da5xc5
18. Sc3-e4 Dc5-a5
19. Se4-d6 Se7-g6
Det bedste forsvarstræk var 19.- h6. Afbytningen på g6 svækker h-linien og feltet g5.
20. Lb1xg6 h7xg6
21. Sf3-g5 Td8-d7
22. Db3-h3 Da5xe5
23. Dh3-h7+
Med kombinationen 23. Sdxf7, Txf7; 24. Dh8+, Kxh8; 25. Sxf7 kunne hvid vinde en kvalitet, men stillingen lover mere.
23. - Kg8-f8
24. Dh7-h8+ Kf8-e7
25. Sg5xf7 De5-d5
Sort har intet forsvar imod hvids talrige trusler. 25. -, Dc5 besvares med 26. De8+, Kf6; 27. Se4+.
26. Ta1-d1 Sb4-d3
27. Dh8xg7 Td7xd6
28. Td1xd3 opgiver.


I sæsonen 1931-32 var jeg ikke i Næstved, da klubbens vinterturnering tog sin begyndelse, men jeg deltog i sommeren 1932 i en turnering i klubben, som talte 12 deltagere; jeg scorede 11 point og blev sejrherre med Stampe på 2. pladsen.

Jeg ved ikke hvor mange klasser medlemmerne i Næstved Skakklub dengang var delt op i. Når der ikke var turneringsaften, spillede vi med hinanden i flæng uden at skele til spillestyrken. Mødestedet var salen i "Vinhuset"s bagbygning. Der var sjældent mere end en snes medlemmer til stede, og der herskede en udpræget hyggelig atmosfære. Ungdom savnedes ganske. Begrebet skoleskak tilhørte fremtiden, og man gjorde intet for at få tag i de unge.

Hvem var nu de medlemmer, der prægede skaklivet i Næstved i 1931-32? Klubbens stærke mand Aage Stampe er omtalt og ligeledes lærerparret H.K.Hansen og Thiesen.

Klubbens energiske formand var trafikassistent Villumsen, en dynamisk personlighed med organisatirisk talent og udprægede lederevner. Da Villumsen senere var blevet forflyttet til København, blev han "Dansk skakunion" en fortræffelig mand. Også på andre områder havde man blik for hans evner, Villumsen endte på en af de højeste poster inden for "De danske Statsbaner".

En af klubbens bedste kræfter i de år var A. Carlsen, hvis sunde positionsspil gav gode løfter for fremtiden.
Daase udmærkede sig ved en lidenskabelig kærlighed til vort gode gamle spil og gik ikke af vejen for en cykeltur til København, når en fremmed stormester gav gæsteoptræden.
Det ældste medlem som kom i klubben i min tid, var Bahne, den yngste formodentlig Egebjerg.
Endvidere husker jeg Fjord-Christensen, sognepræst i Fodby, en god spiller, som har præget sig i min erindring, fordi han er den eneste præst, jeg nogensinde har set som medlem af en skakklub.
Næstved Skakklub kunne også glæde sig ved en repræsentant for det svage køn, frk. Xenia Jernbo. Hun var formentlig hidlokket af sin kolega Villumsen, men syntes ikke rigtig at få smag for skakspillets dybsindigheder.

Et par gange spillede jeg simultan i Næstved Sakklub, og ved en enkelt lejlighed også i "Arbejdernes skakklub", som havde lokale i den vestlige ende af Vinhusgade. Jeg konstaterede at de to klubber havde flere fælles medlemmer, men noget egentlig samarbejde synes ikke at have været etableret.

Caro-Kann
Spillet i klubturnering i Næstved Skaklub den 22. august 1932.
Hvid: Thiesen Sort: Poul Hage

1. e2-e4 c7-c6
2. Sf1-f3 d7-d5
3. Sb1-c3 Lc8-g4
Ikke 3.- dxe4; 4. Sxe4, Lf5? 5. Sg3, Lg6; 6. h4, h6; 7. Se5, Lh7; 8. Dh5 med betydelig fordel for hvid.
4. d2-d4 d5xe4
5. Sc3xe4 Sg8-f6
5. -, Lxf3; 6. Dxf3, Dxd4 giver hvid angrebschancer.
6. Se4-g3 e7-e6
7. Lc1-e3 Lf8-d6
8. Lf1-d3 Sb8-d7
9. 0-0 h7-h5
Signal til angreb; sort truer med evt. at lade bonden gå frem til h3 for at svække f3.
10. h2-h3 Sf6-d5
Et chancerigt officersoffer.
11. Sg3-e4
Springeren var truet.
11. - Ld6-b8
12. h3xg4 Ld6-b8
13. Sf3-g5
Dette forsøg på at bevare officeren fører til tab, hvid skulle spille 13. g3!
13. - Lb8-h2+
14. Kg1-h1 Lh2-f4+
15. Kg1-g1 Sd5xe3
16. f2xe3 Lf4xe3+
17. Se4-f2?
Efter dette træk tager partiet en brat ende. Længere modstand bød 17. Tf2, som bedst besvares med den indviklede fortsættelse 17. -, g3!, f.eks. 18. Sxg3, Dxg5 eller 18. Sd6+ Kf8; 19. Sdxf7, Dxg5! 20. Sxg5+, gxf2+; Kf1, Th1+; Ke2, Te1+!; 23. Kf3, Lxg5! og hvid kan ikke redde sin dronning og går ud af kamphandlingerne med en officer i undervægt.
17. - Dd8xg5
18. Dd1-e2 Dg5-h4
19. De2xe3 Dh4-h2+ mat.


I foråret 1932 deltog jeg i Præstø Amts enkeltmandsturnering. 5 runder var tilstrækkeligt til, at de 6 deltagere kunne afgøre deres mellemværende. I første runde lykkedes det mig at opnå en tabsstiling mod J. Jacobsen, Vordingborg, men ved hjælp af en svindelkombination fik jeg ufortjent bjerget ettallet i land. Dette parti var det eneste, jeg var i fare for at tabe under mit ophold i Næstved 1931-32.
I næste runde spillede jeg remis med P. Henriksen, og i de følgende 2 runder måtte Fr. Rasmussen og Stampe ned med nakken. med 3½ point lå jeg før sidste runde i spidsen for feltet sammen med C. Hvidt, Vordingborg. I vores afgørende parti trak jeg uden besvær det længste strå og sikrede mig således amtsmesterskabet.

I 1932 nåede jeg ligeledes at spille en kredskamp for Næstved samt tørne ud for klubben ved et såkaldt "bystævne" i Roskilde.

Et passend afslutning fik mit medlemsskab i Næstved skakklub ved min deltagelse i styrkeprøven mellem København og Provinsen den 23. oktober 1932. 30 spillere fra hver side mødtes i hovedsdtaden.
Jeg var blevet anbragt som nr. 3 på provinsholdet efter Lie, Skørping og Henry Pedersen, Horsens. På de næste pladser så man Ernst Sørensen - dengang bosat i Horsens - H. Nissen, Vordingborg og Øjvind Larsen, Maribo. Altså en pæn repræsentation for vore bredegrader.

Københavnerne mødte med et frygtindgydende hold og vandt en en sikker sejr på 20 point mod 10.
I spidsen for vore modstandere kæmpede Danmarks topspiller Erik Andersen og på de næste pladser Norman-Hansen og Sigvald Johansen, som i turneringen om Københavnsmesterskabet havde delt 2. og 3. præmie efter Erik Andersen. Jeg var så heldig at vinde over Johansen i et underholdende og dramatisk parti, der nød den ære at blive gengivet i "Skakbladet" som i det svenske "Tidsskrift för Schack".

Som medlem af Næstved Skakllub nåede jeg i 1931-32 at spille i alt 41 turnerings- og matchpartier, af hvilke jeg vandt 36 og spillede 5 remis. Af disse tal kan man drage den slutning, at spillestyrken i Sydsjælland i hine tider lå på et væsentligt lavere niveau, end den gør i vore dage.

i 1939 genså jeg atter Næstved Skakklub, der dette år stod som arrangør af DSU`s påsketurnering.

Jeg havde et danmarksmesterskab at forsvare, men som bekendt er ingen profet i sit eget fædreland. Jeg spillede et af mit livs matteste turneringer, og med 2 gevinstpartier, 2 nederlag og 5 remiser nåede jeg at score 4½ point, et resultat der rakte til en plads som nr. 5 af landsholdsklassens 10 deltagere.

Norman-Hansen, Chr. Poulsen og Jens Enevoldsen kom i spidsen med 6½ point hver, mens Bjørn Nielsen sikrede sig en 4. plads med 5½ point. Omkampen mellem de 3 første resulterede i, at Norman-Hansen erobrede danmarksmesterskabet. Det var fortjent at sejren gik til denne fornemme spiller, der med hensyn til medfødt skaktalent næppe er blevet overgået af andre danske end Bent Larsen.

Næstved Skakklubs medlemmer gjorde deres forening ære. A. Carlsen og C. Andersen opnåede fine placeringer i 1. klasse, og den utrættelige Daase blev fortjent sejrherre i 2. klasse.

Turneringen spilledes på "Bygningen", hvor nu Kvickly har lokaler. Det var mig en ejendommelig fornemmelse at gense stedet, der rummede kære minder om min barndoms første teaterbesøg og biografforestillinger.

Hele arrangementet blev en stor triumf for vor kære klub, alt klappede perfekt, og blandt deltagerne herskede udelt tilfredshed.

Primus motor i det organisatoriske kæmpearbejde var F.K.Villumsen, der tillige gjorde fortræffelig fyldest som en smidig turneringsleder.

Villumsen blev som tidligere nævnt et par år senere belønnet med formandsposten i "Dansk Skak Union", og i denne egenskab havde jeg i længere tid glæden af regelmæssig kontakt med ham. Derimod skulle der forløbe 33 år, inden jeg atter satte min fod i vor hyggelige gamle klub.


Dronninggambit
Spillet i PræstøAmts enkeltmandsturnering den 17. april 1932.
Hvid: Poul Hage Sort: C. Hvidt

1. d2-d4 Sg8-f6
2. c2-c4 e7-e6
3. Sb1-c3 d7-d5
4. Lc1-g5 Lf8-e7
5. e2-e3 c7-c6
Præcisere er 5. -, Sbd7, thi efter 6. Sf3, 0-0; 7. Dc2 kan sort opnå udligning med 7.-, c5!
6. Dd1-c2 Sb8-d7
7.
Sg1-f3 0-0
8. Ta1-d1 d5xc4
9. Lf1xc4 h7-h6
10. Lg5-f5 Sf6-d5
11.
Lf4-g3 b7-b5
Som så ofte i ortodoks dronninggambit kniber det med at få udviklet løberen på c8. Bedst var her 11. -, b6 fulgt af Lb7 og om muligt c5.
12. Lc4-b3 Lc8-b7
13. 0-0 Sd7-f6
13. -, b4; 14. Se4 giver hvid en klar fordel
14. Sf3-e5 Ta8-c8
Eller 14. -, b4; 15. Sa4, og sort har en fæl svaghed på c5.
15. Dc2-e2 Sd5xc3
Et uheldigt træk som styrker hvids centrum. Eneste mulighed for modspil bød her 15. -, b4.
16. b2xc3 Sf6-e4
17. De2-d3 Se4xg3
18. f2xg3
Den tvungne afbytning på g3 har givet hvid mulighed for at åbne f-linien med tryk på f7
18. - Dd8-e8
Taber straks. Et bedre forsvar bød 18. -, Dd6, selv om hvid derefter til sin rådighed har den tvingende fortsættelse 19. Lc2, f5 (eller 19. -, g6; 20. Sxg6) 20. g4! osv
19. Txf7! opgivet.
19. -, Txf7; 20. Lxe6 er håbløst for sort.
Ortodoks dronngegambit er en vanskelig åbning, som skal spilles med stor nøjagtighed - i modsat fald kan en hurtig katastrofe som i dette parti blive følgen.


Nomzoindisk
Spillet i matchen København-Provinsen den 23. oktober 1932.

Hvid: Poul Hage Sort: Sigvald Johansen

1. d2-d4 Sg8-f6
2. c2-c4 e7-e6
3. Sb1-c3 Lf8-b4
4. Dd1-c2 b7-b6
Her spilles ofte c7-c5
5. e2-e4 Lc8-b7
6.
Lf1-d3 0-0
7. Sg1-e2 h7-h6
Tempotab. Bedre straks d7-d5, der dog fremtvinges ved hvids næste træk
9. Sc3-d1
Truer med 10. a3
9. - d6-d5

10. c4-xd5 e6xd5
11. e4-e5 Sf6-e4
12. f2-f3 Se4-g5
13.h2-h4 Sg5-e6
14. f3-f4 Sb8-c6
Hvid står udmærket, nu truer f5. sort beslutter sig til at tage h-bonden, men taber herved et par vigtige tempi til at bringe sin dronning i sikkerhed.
15. - Dd8xh4
16. a2-a3 Lb4-e7
17. Tf1-f3!
Nu er den sorte dronning i fare (Th3 og Sf2).
17. - Lc7-d8

18. Sd1-f2 a7-a5
19. Ta1-f1 Dh4-e7
20. Tf3-g3 Kg8-h8
Sort vil give sin springer for 3 bønder, men hvid har en overraskelse parat med sit næste vel gennemtænkte træk.
22. f5-f6! Sd4xc2
23. f6xg7+ Kh8-g8
24. Sf2-g4! Kg8xg7
24. -, Dh4 strander på 25. Sxh6, Dxh6; 26 gxf8D+ 25. Le3xh6+ Kg7-h8
Nu følger en problemagtig afslutning: mat i 4 træk.
26. Lh6-g7+ Kh8xg7
27. Sg4-f6+ Kg7-h8
28. Tg3-h3+ Kh8-g7
29. Th3-h7+ mat.
(Noter af Ernst C. Sørensen, "Skakbladet" december 1932).


Opdateret d. 17.3.2007

 

Poul Hage, en af Næstveds stærkeste spiller gennem tiderne.

Årene 1975-80

af Poul Skovsgaard

Tiden på Nøddeskovskolen

August 1975 blev John Balle ny formand i klubben samtidig skiftede vi spillested til Nøddeskovsskolen. Flemming Preuss og Tommy Dunk var ansat i Kulturel forvaltning, fritidsafdelingen i kommunen, og havde blik for nye muligheder, efter at lokalerne på Kildemarsskolen skulle anvendes til andre formål. Vi spillede i kælderen på Nøddeskovsskolen og fik rigtig meget plads, samtidig fik vi mulighed for at anvende Nøddeskovsskolens store, unikke kantine til særlige arrangementer i de kommende år. Der blev tale om både en række juniorarrangementer og EMT-er.

Helge Olsen, der var ikke spillende turneringsleder holdt op, og herfra blev der tale om spillende turneringsledere. Jeg var selv den første, og bestred hvervet samtidig med jeg var holdturneringsleder. Det var godt nok en mundful, 31 år gammel havde jeg måske ikke erfaringen men kræfterne.

Der deltog 76 i klubturneringen og vi havde den glæde, at deltage med 6 8-mands hold i holdturneringen. næstsidsteholdet, et C-rækkehold vandt suverænt med flere 8-0 sejre. På det hold optrådte en ny ung spiller, der i øvrigt også vandt 5. klasse i klubturneringen og scorede 9 af 9 i holdturneringen (reserve i yderligere 2 holdkampe). Og navnet? Ja, det var såmænd Nils Linde Olsen.

M.h.t. klubturneringen blev der i disse år eksperimenteret en del, for at få mere dynamik ind i oprykningerne. Tommy Dunks, egentlig K.A.Olsens forslag med ishockey-turneringssystem huskes om ikke andet så for navnet. Ingen af ideerne slog rigtig igennem, vi landede på Nordisk om efteråret (undertiden accellereret Nordisk) som det bedste system så længe vi var mange medlemmer og Alle-mod-Alle i 10-mands grupper om foråret. Et system klubben er vendt tilbage til i 2006, blot Schweizer i stedet for Nordisk.
Kaffepausen med Lilli Petersen fortsatte.

Juleafslutningerne, der ofte havde været simultan eller foredrag blev for en periode ændret til holdlynskak. Med mange medlemmer var dette en god social oplevelse.

Skakturnering for skoleelever blev indført for at skaffe juniorer, dette blev senere udvidet til også at omfatte andre klubbers juniorer. I 1979 deltog 132 i turneringen, dette skyldtes især deltagelse fra tåstrup, Ballerup, Odysseus og Fredensborg. Nils Linde Olsen vandt turneringen. Peter Wiet Knudsen blev nr. 4.
Det gav i en periode nye unge. Der blev indført junioraftener i kantinen, og vi drog rundt til andre klubbers juniorstævner.

Efter et år som formand rykker John Balle ned som næstformand og jeg bliver formand de næste 4 år. Vigtigste opgave var 75-års jubilæet i 1978 der rykkerde nærmere.

John Balle var måske ikke den store organisator, til gengæld var han "entrepenør". Han var i de næste år, så længe han var i skakklubben primus motor i vores samarbejde med vores tyske venskabsklub B.U.E fra Hamborg. Det var i disse år samarbejdet startede.
B.U.E. var på udflugt til Danmark, med besøg i København og Næstved. og vi havde et mindre besøg i Hamborg.
I 1977 var vore juniorer i Hamborg og i1979 var der genbesøg i Næstved.
Det blev imidlertid vores "Færgeturneringer", der kom til at cementere forholdet. På skift tog det ene hold med færgen først over for at møde den andet hold. På den fælles tur spillede man skak. På aleneturen spiste man.
Først tog vi fra Nysted senere fra Gedser. Problemet var at skaffe sejltid nok og samt få et separat lokale.
B.U.E. var en klub med noget over 100 medlemmer, derfor var de altid i overtal i turneringerne. Der var flere, som ikke kom til at spille. Når B.U.E. havde spiseturen først, kunne formanden derfor altid gå rundt og sortere de spillere fra, der efter hans mening, havde fået for meget at drikke. Den samme mulighed havde vi ikke. Det gjorde ikke humøret ringere, men vinde matchen var vi sjældent i nærheden af, selv om vi undertiden havde inviteret flere stærke spillere med. B.U.E. havde også flere stærke spillere. Klubben spillede i næstbedste tyske række.
Samarbejdet fortsatte frem til 90-erne.

I 1976 forsøgte vi os med en ekstra klubaften, noget der fortsatte i en række år også i tiden på Grønnegade. Der blev lavet løst og fast. Der skulle blot sikres personer, som var villige til at lukke og osv.

I 1976 og 1977 afholdt vi EMT i kantinen på Nøddesksovsskolen. Pænt med deltagere. 1976 blev jeg selv mesterspiller. I 1977 blev det Nils Linde Olsens tur, mens jeg selv blev 2-er i Mesterklassen efter John Heidelbach, Slagelse. I 1976 fik vi via denne turnering et nyt medlem, nemlig Aage Hansen, der på daværende tidspunkt var personligt medlem af unionen.

Som noget helt specielt havde vi dengang 2 tenagepiger i klubben: Dorthe Kristensen og Hanne W. Rasmussen. Da de samtidig spillede på samme hold, nemlig vores 3. hold, der et enkelt år lå i A-rækken, ellers B-rækken, var det noget, der blev bemærket rundt omkring, og der blev ofte spurgt til vores piger.

1978 blev 75-års jubilæumsåret. Vi afholdt 3 arrangementer. En landskamp mod Sverige i forbindelse med DSU`s 75 års jubilæum samme år. Denne er beskrevet under turneringer. Kruset fra dengang står stadig i klublokalet. Turneringen foregik på "Det røde Pakhus".
Samme sted og tid for øverste klasse og ellers på den nærliggende Jernbanegades Skole for de underliggende klasser afholdt vi en velbesøgt hurtigskakturnering med pæne præmier.
Derudover blev der holdt jubilæumsfest på "Åsen".

I 1979 bliver John Holmbergs uofficielle ratingliste afløst af en officiel, der skal danne grundlag for styrkelisten. Denne liste udarbejdes først af Poul skovsgaard senere af Anders Binderup.
Som bekendt er klubbens ratingtal nu de samme som DSU`s.

Tiden på Kildemarksskolen og Nøddeskovsskolen havde været langt bedre end tidligere på forskellige restauranter mv. Vi havde masser af plads og friere forhold. Men der havde været et smertensbarn. Skolerne lukkede kl. 23, hvorfor der ikke var tid til efterbehandling af partierne. Dengang spillede man med hængepartier. Det skete mange gange, at den stakkels spiller, som skulle tage hængepartitrækket, måtte gøre dette, mens pedellen småsurt stod og ventede. Endvidere betød kaffepausen, at flere hængepartier blev taget inden man havde nået de 40 træk, og derved undgik evt. tidnød mv.
Dette argument havde Poul Hage fremført gennem flere år. Diskussionen gik på det sociale contra det elitære. En diskussion der blev gentage i 90-erne. Men enden på sagen blev, at kaffepausen blev afskaffet i 1979 for aldig senere at blive indført.
Af denne tidsmæssige grund havde skakklubben i nogle år set sig rundt omkring efter andre lokaler, man talte sågar om egne lokaler. I 1980 viste muligheden sig på Grønnegades Kaserne, der blev omdannet til foreningscenter. Flemming Preuss`s og Tommy Dunks`s placering i forvaltningen var med til at sikre os vores nuværende lokale. Ikke helt stort nok, men vi kunne lave et samarbejde med Næstved Sportsfiskerforening, der havde lokalet ved siden af, og Samariterklubben, der havde det tredie lokale på gangen.
Vi skulle dele lokalet med 2 andre foreninger, men vi stod for lokalet og satte inventar ind. Der blev optaget et lån i DSU. Formanden og andre medlemmer kautionerede. Vi fik de nuværende krostole og borde, bl.a. på anbefaling fra Steinar Frederiksen. Måske sidder man godt, men hvor tager de dog plads, og hvor har jeg bandet mange gange, når jeg har støvsuget. Stolene falder ned af bordene, når man stavler dem op.

Med tiden på Grønnegade fik vi, på nær den begrænsede plads mange fordele. Vi kunne stort set selv bestemme lukketid. Vi havde ingen problemer med 2 klubaftener og sommerskak.
Endvidere fik vi mulighed for at låne en række andre lokaler: Pejsestue, Musikstald og Gl. Ridehus. Amatørscenen i 1985 og i 1988 Ny Ridehus til vore i de kommende år mange arrangementer.


Opdateret d. 18.3.2007

 

Poul Skovsgaard - formand i perioderne 1976-80 og 1982-89. En af klubbens mest dynamiske og arbejdsomme formand i denne generation. Blev æresmedlem i 2008.

Årene 1975-89

af Poul Skovsgaard

Den første tid på Grønnegade, Sk-80 og Turneringsårene


Nye lokaler med ny frihed. Vi lukkede og åbnede selv og skulle formelt være ude ved 24-tiden, men kunne gå senere. Efterbehandling af partier og hygge fik en anden betydning. Vi kunne indføre 2 klubaftener, hvor den ene var ren hygge, som blev fortsat hen over sommeren.

Formænd i perioden var Steinar Frederiksen 1980-82 og Poul Skovsgaard 1982-89.

Der blev etableret et et juniorskaksamarbejde med Espergærde, Tårnby, Odysseus, senere Tjalfe. Vi mødtes til flere årlige indbyrdes stævner, der gik på skift klubberne imellem. Fra tårnby husker vi Anders Arnkilde, der som bekendt senere kom til Næstved.
De stærke juniorer på vores hold var Peter Wiet-Knudsen, Nils Linde Olsen, Michael Hansen mf.

I 1979 kom Finn Stuhr, formand for Haslev Skakklub til Næstved. Han fik en underhånds-invitation til at indgå i bestyrelsen/overtage formandsposten i Næstved Skakklub. Han valgte imidlertid at gå sine egne veje, og oprettede sin egen skakklub, Skakklubben af 1980, SK-80, der holdt til i fritidscenteret på H.C.Andersens vej. Selv om klubben kun opnåede at fejre sit 5-års jubilæum, inden den blev lukket ned, fik den alligevel stor indflydelse på skaklivet i Næstved og også for Næstved Skakklub.

Finn Stuhr og SK-80 var særdeles aktive, især på juniorfronten. Klubben formåede hurtigt at opnå et medlemstal på ca. 30, heraf var flere dobbeltmedlemmer med Næstved Skakklub.
Klubben oprettede Enø Skaklejr, der var en selvstændig opganisation, men med tydelige forbindelser til SK-80.
SK-80 betød mere og levende skakliv i Næstved. Lokalkonkurrencen var god og lokalkampe er altid omgærdet af en særlig aura. SK-80`s 1. hold var næsten af samme styrke som vores 2. hold.


1982 blev Næstved Skakklubs Støtteforening oprettet. Initiativet kom fra Poul Hage, og blev i årene administreret af Poul Skovsgaard, Steen Højmark og Henrik Knudsen. Foreningen hentede sine indtægter fra medlemspenge, donationer og overskud fra turneringer. Den blev nedlagt i 2005, hvor Næstved Skakklub indgik en aftale med Støtteforeningen om at overtage formuen på følgende betingelser:
Næstved Skakklub ejer og administrer formuen således:
Formuen skal være uberørt frem til generalforsamlingen i 125-års jubilæet 2028, hvor generalforsamlingen skal stemme om dens videre skæbne.
Afkastet fra formuen skal fordeles således at 50% tilgår Næstved Skakklub og de andre 50% bruges til udbyggelse af formuen.


Ved generalforsamlingen i 1882 var kassen på det nærmeste tom, den halve bestyrelse gik af og Poul Skovsgaard blev opfordret til at blive formand igen. En formandsperiode der skulle vise sig at blive endog særdeles arbejdsom og aktiv.

Næstved By`s 850-års jubilæum i 1985 nærmede sig, og Finn Stuhr fra SK-80 havde placeret sig i byens organisationsudvalg, og tilbudt forskellige initiativer mod at få støtte til disse.
De 2 arangementer Finn Stuhr tilbød var DM 85 og Nimzowich Memorial 85.
Finn Stuhr havde forestillet sig, at han skulle være primus motor i disse arrangementer, men det var jo Næstved Skakklub, der havde medlemmerne og dermed musklerne, derfor kunne han ikke komme uden om os, og jeg som formand havde ikke tænk mig, at lade ham styre vores medlemmer. Den deraf følgende parallelle organisation gav anledning til en række bryderier og drillerier, især Nimzowitch Memorial, hvor DSU ved Knud Rasmussen og Henrik Knudsen var hovedsponsor og leder, blev kommenteret i den danske skakpresse.

Store skakarrangementer kræver mandskab og trækker tænder ud. DM 85 på Nøddeskovsskolen var hård. Efter turneringen var SK-80`s medlemsskare reduceret til en håndfuld og foreningen overlevede ikke kalenderåret. Forinden havde 2-3 SK-80 medlemmer dog drevet kantinen, og sikret sig overskuddet under Nimzowitch Memorial , mens Næstved Skakklub tog sig af resten af arrangementet.
Under Nimzowitch Memorial begyndte Steen Højmark, der havde holdt sig uden for DM, at røre på sig. I 1982 havde vi haft Tyrkisk Forening inde i vores lokale. Tyrkisk Forening anvendte lokalet i alle ledige timer, og det var stort set var slidt ned. Vi havde imidlertid henvendt os til kommunen og påpeget, at Tyrkisk Forening nødvendigvis skulle have eget lokale, hvilket just var sket. Her tog Steen så initiativet, så vi formåede at renovere vores lokale, mens vi afholdt Nimzowitch Memorial. Lokalet skulle anvendes til DM-omkampen senere på året, hvor John Zazhariassen havde hentet sponsorkroner fra PBS-lanceringen til denne lejlighed.

Knap var årets store arrangementer overstået før Steen Højmark, de kommende 3 års entrepenør, foreslog sommerturneringer, sponsoreret af SDS. Og gearet op af Finn Stuhr og 85-arrangementerne slog vi til. Vi havde selv de fleste turneringsledere og en organisation med Kaj Skov i kantinen. Vi gik i gang allerede i sommeren 1986 med en forholdsvis stærk Open med de næstbedste danske spillere.
Turneringsmodellen blev udarbejdet her: Hovedturnering på Grønnegade og de 16 øverste i turneringen spillede i SDS-lokalet, på dagligdage efter lukketid. Konceptet med et varieret felt, der blev bespist og feteret for i SDS, faldt i spillernes smag.
Vi fortsatte turneringen i 1987 med en IM-Open. Her skulle der indkvartering til, og i 1988 blev denne turnering udvidet til en GM-open med 320 deltagere.

Vi havde dermed på 4 år afholdt DM, Danmarks stærkeste både lukkede- og åbne turnering. Nimzowitch Memorial og SDS-Open88. Vi var blevet vant til at se og omgås GM-er i Næstved, noget vi eller kun have læst og hørt om.
Men det var en kraftanstrengelse ud over det sædvanlige. De 3 nøglepersoner: Steen Højmark, Henrik Knudsen og undertegnede, havde slidt så hårdt på hinanden og det respektive familieliv, at det var absolut nødvendigt, at slutte festen. Samtidig var Næstved Skakkklub blevet slidt. Det ser flot ud, og er også flot, at holde et sådant aktivitetsniveau, men det daglige liv i klubben er det primære, og den nedadgående tendens i medlemstallet var synligt, men blev udbygget i den kommende 7-års periode fra 1989-97.

Opdateret d. 30.5.2008

 

Helt nyrenoverede lokaler i 2010. Et dejligt syn.

Nyeste kommentarer

27.02 | 12:20

Dit websted er meget nyttigt

---------------------------------------
http://www.kviklantop.com/

...
26.05 | 07:42

"Lynskak" er en disciplin, der for det meste anvendes, når der skal spilles "hyggeskak".

Det vil du bedre kunne forstå, når du har sat dig mere ind i reglerne

...
03.11 | 17:00
Artikler Sjællandske har modtaget 3
15.10 | 22:26
Nekrologer har modtaget 1
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE