Den kendte Mogens Nielsen vandt turneringen med 4/5. Stort tillykke fra hjemmesiden.
DAGTURNERING I NÆSTVED
Næstved Skakklub inviterer hermed til koordineret EMT over 5 torsdag eftermiddage kl. 12.30-17.00 med start den 21. februar 2013. Turneringen rates dansk og med ELO-rating
.
Der spilles følgende torsdage 21. og 28. februar, 7., 14., og 21. marts. Udsatte partier kan spilles i klubben mandag aftener eller efter aftale parterne imellem.
Spillested: Grønnegades Kaserne, Grønnegade, 4700 Næstved. Der er rygeforbud i lokalerne.
Afhængigt af deltagerantallet afvikles turneringen i 6-mandsgrupper eller i Monrad-gruppe(r) over 5 runder (Eks: 12 deltagere spiller i to 6-mandsgrupper, 14 deltager én 6-mandsgruppe og én 8-mands-Monradgruppe).
Betænkningstiden er 2 timer til 40 træk + 15 minutter samt opsparet tid til resten af partiet. Der er noteringspligt, indtil spilleren kun har 5 minutters betænkningstid tilbage. Fremmøde op til max. 1 time efter urenes start kan accepteres; ved senere fremmøde erklæres partiet tabt.
Indskud kr. 100 bedes betalt ved første runde. Næstved Skakklub betaler for indskuddet for klubbens egne medlemmer.
Præmierne i hver gruppe er kr. 300 og kr. 200. I tilfælde af ligestilling deles præmierne lige, mens placeringen afgøres ved Sonneborn-Berger-korrektion i 6-mandsgrupperne og ved almindelig korrektion i eventuelle Monrad-grupper.
Information og tilmelding med oplysning om navn, fødselsdag, telefonnummer, mailadresse, klub og rating foretages til Peter Wang, tlf. 25131643 og mail:
peterwang@post.cybercity.dk
, senest tirsdag den 12. februar 2012.