Nekrologer

K.A. Olsen

 

K.A. Olsen eller KA som han blev kaldt, er død her midt i Coronatiden.

Han blev 95 år.

KA var vores ældste medlem. Jeg mødte ham første gang i 1969, da jeg meldte mig ind i klubben. Hans spillestyrke placerede ham som elevatorspiller mellem de to øverste klasser, hvorfor jeg har spillet imod ham mange gange. Han havde en forsigtig spillestil, i hvert fald overfor mig.

KA var urmager, og havde sammen med hustruen butik i Ramsherred. Han støttede skakken i klubben på sin egen facon. På et tidspunkt sammen med sønnen og hans kammerater, men altid med bilen fuld af unge spillere drog han en årrække rundt til forskellige turneringer. Ligesom han var en flittig chauffør til holdkampene.

Da vi fik vores daværende lokale på Grønnegade i 1980, var han en af kautionisterne for lånet til vores nye møblement, og hans ur hang over døren i klublokalet, hvor han sørgede for at det altid gik rigtigt.

I en periode deltog han ikke i skaklivet i klubben, men vendte tilbage, da han blev pensioneret. Det med samme styrke. Desværre fik han vrøvl med øjnene. Først kunne han kun se i sort-hvidt, senere så dårligt, at han måtte stoppe.

Han blev æresmedlem og kom i nogle år fortsat til generalforsamlingen, som han altid havde gjort, og som sædvanlig rejste han sig under eventuelt og opfordrede medlemmerne til at råbe hurra for Næstved Skakklub.

Poul Skovsgaard

Steinar Frederiksen

 
Januar 2018 døde Steinar Frederiksen 60 år gammel. Jeg har haft en del at gøre med Steinar gennem tiderne i skakklubben. Han var en person med markante meninger, hvilket også førte til, at han ikke var medlem de sidste år. Vi så ham dog ved åbent hus arrangementet i August 2017.
Jeg mødte han første gang som junior på Kildemarksskolen, i kælderen i 1972, dengang, der var 80 deltagere i klubturneringen. Mødte ham er måske så meget sagt, men hørte ham. Han var røget ud i en batalje om rørt brik, som turneringslederen forsøgte at løse. Men som bekendt, kan sagen ikke afgøres, når det er påstand mod påstand. Så den er stadig uafklaret. 
Fra laveste klasse spillede han sig op gennem rækkerne. Hans spillestil var temmelig tør, og han passede altid godt på brikkerne. Ingen ofre der. Han har gennem tiderne flere gange sagt til mig, når jeg ofrede et eller andet, at det kunne han aldrig have fundet på, men da ofret kom, kunne han med det samme se mulighederne. Hans spillestil var dog god nok i lynskak, hvor han var den første mester i 1979, da turneringen startede. 
I en årrække, hvor vores 2. hold lå det ene år i mesterrækken og næste i divisionen, var han fast mand.
Han blev formand for klubben fra 1980-1982. Det var dog ikke hans formandsperiode jeg husker bedst, men han trak på sine forbindelser, når der var arrangementer, eller der skulle samles penge ind. F.eks. var han manden bag den tombola vi nogle år havde på torvet.
Derudover havde jeg temmelig mange samtaler med ham om stort set alt muligt. Hans hjemmeliv, hans 3 børn, der her til sidst blev suppleret op med en halvbror. Jeg hørte hans historier, en var han særlig glad for at fortælle: Han gik på Kalbyrisskolen i sin tid. 2 år efter han havde forladt skolen, kunne hans lillesøster fortælle, at der havde været lidt tumult i skolegården, og en mindre elev var gået på kontoret, og over højtaleren var Steinar Frederiksen efterfølgende kaldt til kontoret.
Næstved Skakklub har gennem alle mine år haft markante personer som medlem, dem var Steinar en af, og tak for det.
Poul Skovsgaard

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.02 | 12:20

Dit websted er meget nyttigt

---------------------------------------
http://www.kviklantop.com/

...
26.05 | 07:42

"Lynskak" er en disciplin, der for det meste anvendes, når der skal spilles "hyggeskak".

Det vil du bedre kunne forstå, når du har sat dig mere ind i reglerne

...
13.01 | 16:12
Skakvideoer har modtaget 12
29.08 | 07:55
Fotoalbum - pubskak har modtaget 3
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE